23948sdkhjf

Royal donation til FødevareBanken

Kronprinseparrets Fond støtter uddeling af overskudsmad.

Kronprinsparrets Fond har besluttet at støtte FødevareBankens arbejde med 200.000 kroner.

Pengene skal gå til et konkret projekt, der fokuserer på at skaffe flere modtagesteder i det sønderjyske område, således at flere socialt udsatte børn, unge og voksne kan få mad fra FødevareBanken.

- Vi er meget taknemmelige for pengene og ser det som en stor anerkendelse af vores arbejde. Stort, varmt tak til kronprinsparret, siger direktør i FødevareBanken Karen-Inger Thorsen i en pressemeddelelse.

FødevareBanken er en non-profit NGO, der formidler madoverskud fra fødevareindustrien til organisationer, der arbejder med socialt udsatte.

FødevareBankens modtagere er blandt andet kollegier for unge mødre og deres børn, væresteder, herberger, børnehjem og andre steder for de mest udsatte i vores samfund.

Cirka 150 frivillige flytter cirka tre tons overskudsmad svarende til der svarer til ca. 6.200 måltider dagligt. Det er mad, der ikke er blevet for gammelt, men som alligevel ville være blevet smidt ud, hvis ikke vi hentede det. Det kan være på grund af beskadiget emballage, forkerte etiketter, overproduktion eller lignende.

- Pengene fra Kronprinsparret vil være med til at støtte vores opsøgende arbejde med at finde skoler og væresteder, der vil modtage mad, støtte til at rekruttere, fastholde og opkvalificere frivillige samt opsøgende arbejde med at finde fødevaredonorer i det sønderjyske område,” siger Karen-Inger Thorsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109